Historie

I begyndelsen var der en drøm

Selv om Polen i 1918 genvandt uafhængigheden, som den havde savnet i næsten 150 år under erobringer gav dette ingen adgang til Østersøen. Polens vielse med søen, som var en symbolsk åbning af opfyldelseseprocessen af de nationale drømme om adgangen til Østersøen, om flåden, om sømagten, kunne have fundet sted først den 10. februar 1920 i Puck. Med Versailletraktaten blev Polen tildelt en lillebitte del af kysten. Uden en havn.

The plan of the port in Gdynia (1921)

Tadeusz Wenda (1863 - 1948)

The plan of the port in Gdynia (1921)Tadeusz Wenda (1863 - 1948)

 

Knap 3 måneder efter arrangementerne i Puck delegerede viceadmiralen Kaziemierz Porębski – den hidtidige direktør i Militærministeriets Afdeling for Maritime Anliggender – til den Pommerske Region ing. Tadeusz Wenda til at finde det bedste sted for at bygge en militærhavn. Allerede i juni 1920 fremlagde Tadeusz Wenda en redegørelse for den gennemførte undersøgelse af Kysten. Han skrev der:

„... det bedste sted til at bygge en milærhavn (såvel som en handelshavn) er Gdynia, nemlig lavlandet mellem Gdynia og Oksywa, som ligger 16 km fra Den Nye Havn i Gdańsk. Dette sted har følgende fordele: "

  1. Er skærmet af halvøen Hel, endog mod de vinde, som Gdańsk ikke er fri fra.
  2. Dybt vand ligger tæt på kysten, nemlig en 6 meter dyb linie ligger 400 meter fra kysten, og 10 meter dyb linie ligger fra 1300 til 1500 meter fra kysten.
  3. Kyster er lave, og de strækker sig 1 til 3 m over søens overflade.
  4. Der er masse af ferskvand i form af „Chylonia” åen.
  5. Tæt på Gdynia banegården (2 km).
  6. En god grund på den ydre havn...”
Alligevel før Parlamentet vedtog loven om bygningen af havnen, nemlig ”om en selvstændig arrangering af en søbase”, (som en af før krigens lektorer ved Maritimt Universitet – dr Aleksy Majewski kaldte for Gdynias Store Kort) kom der turister til at holde ferie ved den idylliske ”Lille Himmelske Bugt” beliggende ved foden af Kamienna Góra (Stenbjerget) og klinten i Orłowo. Blandt dem kom der en af de mest berømte hidtidige polske forfattere – Stefan Żeromski. I 1921 betragtede han opmærksomt arbejdet, som allerede var i gang ved bygningen af den midlertidige militærhavn og fiskerenes tilflugtssted. Han blev inspireret af dette arbejde, hvor han så begyndelsen af en ny epoke, en stor chance for dette sted. Han skrev bogen „Vinden fra søen”, hvor han skildrede et billede af havnen og byen Gdynia, som dengang ikke endnu eksisterede, men snart blev til en overraskende autentisk virkelighed. Dette var en litterær vision, som nøjagtigt gengav disse tiders stemning, hvor Gdynia blev født. Den 23. september 1922 vedtog Parlamentet en lov „om bygning af havnen ved Gdynia i den Pommerske Region som en havn til offentlig brug”.

Gdynia - here is how it all began...
Eugeniusz Kwiatkowski (1898-1974)
Gdynia - here is how it all began...Eugeniusz Kwiatkowski (1888-1974)

Den nationale investering, som bygningen af havnen i Gdynia endeligt var, gav udbytte allerede før den Anden Verdenskrig, hvor den spillede også en rolle af en katalysator for den samfundsmæssige energi og partriotisme. Takket være Gdynia begyndte Polakker at tro, at de var i stand til at virkeliggøre deres mest ambitiøse drømme og 19. hunderetallets udfordringer.

Det menneske, som angav en politisk dimension og en rang af den nationale investering til Tadeusz Wendas ingeniørtanke og Stefan Żeromskis litterære vision var Eugeniusz Kwiatkowski, ingeniør - kemiker af profession, men en passioneret politiker.

Fra det tidspunkt, hvor Eugeniusz Kwiatkowski overtog stillingen af Industri- og Handelsminister i 1926 (og også da han var vicestatsministeren i den Anden Republiks sidste regering før den Anden Verdenskrigs udbrud) tog sagen vedrørende havnen i Gdynia fuld fart, hvor den gik ret langsomt før. Han var nemlig en stor forkæmper for statens maritime politik på basis af den moderne havn i Gdynia. Det var takket være hans indsats at Parlamentet ydede passende støtte til havnens og byens udvikling, som for denne generation af Polakker før krigen var det virkelige forjættede land, en Amerika. I perioden, hvor Kwiatkowski var Industri- og Handelsminister var værdien af investeringsarbejdet i Gdynia havnen 88 mln polske złoty.

Gdynia (1928)
Railway station (thirties)
Gdynia (1928)Railway station (thirties)

Eugeniusz Kwiatkowski var en politiker med en stor talent for journalistik, hvilket han benyttede bl. a. til at popularisere Gdynia sagen. Han spredte sin passion og ivrighed. Han rørte og bevægede med sin altruisme og patriotisme. Han er betragtet for at være Gdynias fader, dens ophavsmand og bygherre ved siden af Tadeusz Wenda og viceadmiralen Porębski. Gdynias beboere gav ham i 1913 et æresborgerskab i deres by.

Robert og Franciszek Wilke Brødre - en virksomhed stiftet i 1931 er en kvintessens af Gdynias driftighed og dynamik. De begyndte med en fiskekutter, som de om sommeren anvendte til turistrejser i stedet for at fiske. Det, som var deres ekstrajob begyndte med tiden til at være en specialitet af virksomheden nævnt "Robert Wilke - Passagermotorbåde". Brødrene solgte deres kutter, fik kredit og afgav en ordre til Gdynias skibsværft på et træmotorbåd, som kaldtes "Delfin". Senere kom der også "Haj", „Eventyr" og "Grif" samt to motorbåde "Jaś" og "Małgosia".

Robert Wilke - Passagermotorbåde
Gdynia - holiday atmosphere

Robert Wilke - Passagermotorbåde Gdynia - holiday atmosphere

I sæsonen, som varede fra midten af juni til midten af september fragtede Wilke brødre over 200 tusind turister, der trangte til maritime oplevelser. Havneture, udfulgter til Orłowo, Sopot, Gdańsk, Jastarnia og Hel var hovedaktiviteten for turister, der kom til Gdynia. Virksomheden eksisterede til den Anden Verdenskrig.
During the summer season in Gdynia, the Wilke brothers used to service around 200 thousand tourists, longing for the sea adventures. Rows around the port, and further - to Orłowo, Sopot, Gdańsk Jastarnia and Hel - the very tip to the peninsula, were the main attraction for Gdynia holiday makers.
With the beginning of the Second World War the firm ceased to exist.


GdyniaGdynias kraftige vækst i periode af 15 år fra 1926 blev voldsomt hæmmet af den Anden Verdenskrigs udbrud. Byen kom ikke til skade som følge af bombarderinger, især i sammenligning med Warszawa eller Gdańsk, men havnen og skibsværftet gik fuldstændig i stykker. Gdynias største tab var dog mennesker. De fleste polske beboere blev tvangsforflyttet af Tyskere eller sendt til koncentrationslejre, mange døde på fronter.

Til byen som blev befriet i marts 1945 kom der hurtigt rester af Gdynias oprindelige beboere tilbage. Der kom folk fra Warszawa, Lwów, Vilnius, som mistede alt og ville finde et sted, hvor de kunne bosætte sig.

Lige som før i tiden blev Gdynia igen til det forjættede land, og tiden efter krigen blev til en pionertid.

Før skibsværftet blev til et skibsværft igen, ydede det forskellige tjenesteydelser. I den hidtidige portefølje fandtes der f.eks. udførelse af et tandhjul til pladespilleren, et rør til et lille brændeovn, reparation af biler, inklusive et par drevet af trægas. Med tiden når arbejdet ved igangsættelse af kraner og dokker blev mere avanceret, påtog sig skibsværftet mere ambitiøse opgaver. Og da i september 1945 begyndte de polske handelsskibe, krigsflåde og tyske skibe, som Polen fik som krigserstatninger samt demobiliserede engelske og amerikanske skibe at vende tilbage fra landsforvisningen under krigen – blev Gdynia til den største reparationsbase af den polske flåde. I 1951 fandt der sted den første søsætning. Skibet hed „Melitopol”.

GdyniaGdynia
Gdynia - the seventies Gdynia - the nineties

Generation efter krigen oplevede dramaet af blodige hændelser af December 1970, da Gdynias og Gdańsks skibsværftarbejdere lavede et oprør på vegne af hele nationen imod – det kun så kaldte – folkemagt. Gdynia kan godt huske dem. Der er to monumenter til minde om Decembers ‘70 ofre stående i Gdynia.

Der var også glædelige dage af oprøret og håbet i august 1980, hvor Solidariteten blev født. Når vi tænker på byens fortid, skal vi altid huske dem, der betalte den højeste pris for at vi i dag kan leve i et frit land.

Og hvad så

GdyniaI øjeblikket har Gdynia over 250 tusind indbyggere. Byen er et moderne center for maritime økonomi, international handel, forskning og videregående uddannelser, kultur og turisme. Den nævnes meget ofte som et eksempel på en succesby, byen af driftige, aktive og modige folk.

Disse drømme er med os også i dag, når vi tænker på Gdynias fremtid. Verden efter „jerntæppets” fald er indenfor vores rækkevidde, men for os er det vigtigt at vi bliver til en integreret del af den så hurtigt som muligt. Takket være sin geopolitiske beliggenhed aspirerer Gdynia til rollen af et center for internationale møder og den kulturelle udveksling. Det er en ambitiøs udvikling af Eugeniusz Kwiatkowskis gamle drømme.

Franciszka Cegielska - Mayor of Gdynia (1990 - 1998)
European flag for Gdynia
Franciszka Cegielska
Mayor of Gdynia (1990 - 1998)
European flag for Gdynia

Gdynia er en ekstraordinær by, bygget på en drøm - om søen, om den frie adgang til verden, om velfærden.

  • ikonaOpublikowano: 01.12.2006 00:00
  • ikona

    Autor: Małgorzata Aleksiak ()

ikona